Når hjælp er en Æressag

Grænseegnens Ungdomsbrandværn

Stiftet 22.8.2007

2005 kom der et forslag fra Dirk Beckmann omkring om man skulle oprette et ungdomsbrandværn, så man på den måde kunne forsøge at sikre hvervning af nye brandfolk til de frivillige brandværn, man prøvede at snakke sammen i 6 brandværn, Kollund, Vejbæk, Vilsbæk, Holbøl, Padborg & Frøslev Frivillige Brandværn. Man tog på tur til Tyskland for at se hvordan det fungerede med ungdomsværn dernede, og her startede det hele med at finde ud af hvad man skulle have af udstyr m.m.

Grænseegnens Ungdomsbrandværn (GUBV) blev den 22.8.2007 stiftet af Dirk Beckmann som var brandmand i det daværende Kollund Frivillige Brandværn i tidligere Bov Kommune, man startede op med 6 medlemmer.

Der var ikke meget at gøre godt med i starten, man lånte lidt materiel her og der, Dirk brugte af hans egne penge til at købe handsker i byggemarkedet, samt at der blev sponsoreret brugte støvler fra et ungdomsbrandværn i Tyskland.

Sidenhen fik man stillet en lille trailer til rådighed af Joan Wind, traileren blev med hjælp fra nogle frivillige bygget op med skillerum og hylder til ungernes udstyr, der blev lavet en opbygning så traileren kunne få en presenning på så materiellet kunne holdes tørt og godt.
Da Kollund, Vilsbæk & Vejbæk Frivillige Brandværn i 2012 lukkede ned, havde man i disse værn samlet nogle af deres gamle brandhjelme fra MSA i hvid sammen, disse blev givet til ungdomsbrandværnet så børnene havde rigtige brandhjelme og sikkerheden var sikret.
Kollund Frivillige Brandværn sponsorerede noget af brandværnets kasse til ungdomsværnet da de lukkede i 2012.

I 2013 købte Dirk en Ford Transit bus, det var hans privatbil men samtidig blev den så brugt til ungdomsbrandværnet, så havde man mulighed for at komme lidt rundt med ungerne og man havde en bil der kunne trække traileren med udstyr. Sådan kørte man så rundt i en del år.

I 2016 blev der så indgået en kontrakt med Falck Museet på Egeskov slot, som vederlagsfrit stillede en udfaset autosprøjte fra Falck til rådighed for ungdomsbrandværnet. Denne sprøjte blev så fyldt op med det materiel man havde samlet sammen, sådan at på bilen var der det lidt mere almindelige materiel som alle andre brandværn også havde, og på traileren havde man så de små Honda pumper og de små slanger til de mindre børn.

Der kom så en større medlemstilgang i 2017, idet Aabenraa Ungdomsbrandværn havde valgt at lukke ned. Der var en instruktør og en flok af de unge mennesker som valgte at tage en tur ned til Padborg og se hvad dette ungdomsbrandværn var for noget, de 5 unge samt instruktøren blev indmeldt i Grænseegnens ungdomsbrandværn, herefter har der været en stigende interesse og stigende medlemstilgang til ungdomsværnet, interessen var så stor at vi havde alle 20 pladser optaget samt en venteliste på 4 unge som gerne ville være med.

2019 blev året hvor vi besluttede at den autosprøjte der var udlånt af Falck Museet på Egeskov slot var ved at være så angrebet af rust at den nok burde skiftes ud, der blev søgt fonde i lange baner for at forsøge at skaffe penge til indkøb af vores helt egen autosprøjte, med stor hjælp fra Brand og Redning Sønderjyllands depot i Aabenraa blev der kigget efter gode brugt autosprøjter i Holland hvor Brand og Redning havde købt op til flere biler til brandværnene, man fandt så en rigtig flot Volvo FL6 som ikke havde kørt ret meget og var i rigtig fin stand, dette kulminerede så i 2020 hvor vi havde fået samlet godt 100.000 Kr. Sammen til at købe denne bil, dette var alene muligt fordi vi fik meget rundhåndet sponsorater fra SE Vækstfonden samt BHJ Fonden og Brand og Redning Sønderjylland, depotet fik bilen hjem og lavet klar til ungdomsværnet som fik nøglerne overdraget ved et åbent hus arrangement hvor Beredskabsdirektør Lars Møldrup & Borgmester Thomas Andresen stod for overdragelsen.




ØvelseSeneste Indlæg


2023


Sponsorstøtte til Grænseegnens Ungdomsbrandværn i 2023
09

2022


Ny Brandmand til Hellevad Frivillige Brandværn
08

2022

Ny Brandmand til Rødekro Frivillige Brandværn
12

2022

Sponsorstøtte til Grænseegnens Ungdomsbrandværn i 2022
12

2021

Sponsorstøtte til Grænseegnens Ungdomsbrandværn i 2021
08

2020

Ny Autosprøjte til Grænseegnens Ungdomsbrandværn
August 2020






Klik på logoet og besøg os på facebook.