Ny Trailer til Grænseegnens Ungdomsbrandværn.
For også at kunne afholde øvelser for Grænseegnens Ungdomsbrandværn andre steder end den lokale brandstation, har instruktørerne for ungdomsbrandværnet besluttet sig for at opbygge en brugt trailer til vores unge medlemmer. Traileren er blevet udstyret med alt materiale til gennemførelse af forskellige øvelser. Samtidigt har vi lagt vægt på, at materialet er så let, at det meste uden videre kan bruges af vores unge medlemmer. Traileren vil blive trukket af vores formands bus og gør os dermed uafhængige af brandværnets køretøjer. Takket være vores sponsorer har vi selv kunne afholde omkostningerne til opbygningen af traileren og anskaffelsen af materialet.
Vi retter hermed en stor tak til vores sponsorer, som er: Advokatfirmaet Birgit Thomsen, B & K Service Padborg, E 3 Spedition, Helge Buch aut. gas- & vandmester, Jens Nissen, Joan og Preben Wind, Kiel Kristensens Eftf. v/Malermester Boy Jacobsen, Kollund Auto, Lauge Spedition samt LT Natur.
I en nødsituation vil traileren selvfølgelig stå til rådighed for Padborg Frivillige Brandværn.